søndag den 22. april 2012

At strikke er IKKE kikset!

(En poncho jeg har strikket/syet til min yngste datter)

Jeg eeeelsker at strikke....længere er den ikke!

Jeg ved godt at der er mange danskere der synes, at det er lidt "kikset", når en kvinde på 34 år tager strikkepindene frem og begynder at strikke...Jeg forstår bare ikke hvorfor?

Hvorfor er det kikset at kunne kreere sit eget tøj, at lave sine egne designs...-at skille sig ud fra mængden?

Jeg er vokset op oppe på Færøerne, hvor langt den største del af den kvindelige befolkning, har gang i strikkepindene nærmest hver eneste aften. Det er sådan vi hygger os sammen! Adskillige kopper kaffe, super lækre desserter og så strikkepindene! Derhjemme er man jo nærmest yt, hvis man ikke kan svinge med pindene. Før i tiden var det mest sweatre, babytøj og strømper, der blev strikket, men nu er der ingen grænser for kreativiteten!!  Alt fra festkjoler til babyundertrøjer....

 Må indrømme at jeg er ekstremt dårlig til at følge opskrifter! Jeg har aldrig rigtig lært mig at læse dem, men til gengæld ELSKER jeg at kreere mine egne ting! Elsker idéen om, at det kun er mig der har lige præcis den bluse eller lige præcis den kjole, jeg nu engang har strikket eller syet:) 

The sky is the limit!!...

I skrivende stund sidder jeg på arbejde, men kan nærmest ikke vente med at komme hjem og i gang med et nyt projekt! Skal til fest om et par uger og der skulle jeg gerne have en ny kjole klar! Aner ikke hvordan den skal se ud, men ved bare at den bliver præcis som jeg vil have den!

Billeder følger...

Vi skrives ved...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar